Hvordan bruger man laksegl?

Laksegltryk på konvolutterne til brylluppet er så elegant og sofistikeret! ... men hvordan gør man lige?
Her tager vi dig igennem hvert trin og giver dig tips til hvordan du skaber de smukkeste laksegltryk til jeres invitationer.

Start med at tænde vægen

Hold derefter hurtigt lakseglet lodret, så det ikke drypper udenfor. Brug evt. et stearinlys i stedet for en lighter, så du nemt kan tænde lakseglstagen igen, hvis det går ud.

Hold lakseglet ned af

Lad lakseglstangen dryppe ned på papiret, og hold det så tæt på som muligt for at undgå luftbobler, men uden at ramme papiret.

Rotér lakseglet

Drej lakseglstangen rundt for at det brænder jævnt i voksen, og lav cirkler på papiret for at få en jævn overflade af lakseglvoks.

Smelteske

Brug eventuelt en smelteske til lakseglen for et mere ensartet, rundt og jævnt resultat.

Vent 10 sekunder

Vent et øjeblik før du sætter stemplet i. Det gør at lakseglet for lov at størkne en smule. Tryk lakseglstemplet i voksen, men lad være med at presse! Det gør voksen tynd og mere ujævn.

Vent bare

Lakseglstemplet kan ikke stå for længe i voksen – du kan tvært imod tage det af for tidligt, og så vil aftrykket blive utydeligt. Så vent, hvis du har tid.

Lad det hvile

Når du er færdig, så læg papiret et sted hvor det kan lufte. Gerne et par timer. Du bør ikke stable papirerne/konvolutterne med det samme, da de muligvis ikke er helt tørre.

Hvor runde og hvor jævne aftrykkene skal være, er et spørgsmål om smag. Hvis du ønsker at de skal være mere ensartet end eksemplet ovenfor, så brug lidt ekstra voks til hvert stempel og sørg for ikke at presse stemplet for hårdt.

Held og lykke med det!

 

Kærligst LUMEN


Lakseglets historie

I lakseglets begyndelse, i oldtiden og i tidlig middelalder, brugte man det til at dokumentere ægtheden af et skrift eller et brev. Segl blev sat på vigtige dokumenter som erklæringer, ansøgninger, breve, skøder og kontrakter. Laksegl har ikke kun været brugt af embedsmænd og handelsstanden, men også af håndværkere, skippere og bønder.

Det blev ikke brugt i stedet for en underskrift før den europæiske middelalder. Her trådte beseglingen i stedet for underskriften og havde juridiske virkning. Senere forsvandt den juridiske betydning af besegling, men Danske Lov af 1683 opererer endnu med både underskrift og besegling som lige juridisk bindende. I Danmark udstedes kongebreve stadig under monarkens "kongelige hånd og segl".

Seglmassen var i oldtiden hyppigst ler. Middelalderens almindeligste seglmasse var voks, men også metaller. I nyere tid erstattedes vokset af lak, mens moderne danske kongebreve er forsynet med en indklæbet oblat af papir, præget med det kongelige segl. I Fjernøsten anvendtes ikke seglmasse, men rødt eller sort blæk.

I dag har laksegl ikke samme funktion og bruges mest til pynt, f.eks. til bryllupsinvitationer. Lakseglets motiv er almindeligvis et monogram, et bomærke, en allegori, et våbenskjold eller et symbol. Det kan fortælle om ejernes verden, ideer og personlighed.