Få styr på bryllupstraditionerne

På med stiletterne og de fine sko, for nu skal der øves. I kan ligeså godt komme i gang med brudevalsen i god tid, så I har helt styr på trinene til bryllupsdagen. Heldigvis er der hjælp at hente. LUMEN har lavet en illustrativ guide til hvordan I skal danse. Bare se her.

Lær brudevalsen


NOGET GAMMELT, NOGET NYT, NOGET LÅNT & NOGET BLÅT

Noget gammelt
Bruden skal bære noget gammelt, da det er symbol på hendes gamle liv, som tager det med sig i den nye tilværelse som gift kvinde. Det kan være et smykke, et slør eller en strømpebånd som også kan gå i arv.

Noget nyt
Idét bruden starter et nyt liv som gift kvinde, skal hun bærer noget nyt til brylluppet. Dette kan være brudekjolen eller budeskoene.

Noget lånt
Det lånte skal repræsenterer den nye familie bruden fremover skal være en del af, og det skal helst være en genstand fra en lykkelig gift kvinde. Dette kan være et smykke, et slør eller en strømpebånd.

Noget blåt
Det blå symboliserer troskab og bestandighed i brudens nye ægteskab. Dette kan være et par blå sko, et blåt brudekjolebælte eller et strømpebånd med blå detaljer.
Noget gammelt, noget nyt & noget blåt »

 


 

TRADITIONER, INDEN BRYLLUPSDAGEN

Bryllupsinvitationer
Ca. 3 måneder før brylluppet skal bryllupsinvitationer sendes ud. Man kan også vælge at lave et "Save the Date"-kort, som sendes ud så snart datoen er fastlagt og dermed vente med bryllupsinvitationerne ud til ca. 3 uger før brylluppet. Det er en god idé, at Jeres bryllupsinvitationer afspejler hvilken slags fest I ønsker at afholde.
Bryllupsinvitationer »
Invitationstekster »

 


 

TRADITIONER, VIELSE & RECEPTION

Vielsesringe
I den kristne kirke er udveksling af ringe til et tegn på ægteskabets ukrænkelighed og evige beståen. Inde i ringene indgraveres brudeparrets navne og bryllupsdato. Mange vælger venstre ringfinger til forlovelsesringen og højre til vielsesringen. Bruges samme ring, flyttes forlovelsesringen fra venstre til højre hånd.

En mønt
I brudens sko eller taske lægges en mønt, som skal sikre at ægteparret aldrig kommer til at mangle penge. Skoene skal være nye og må gives bort, lånes eller smides ud. De må heller ikke gå i stykker, da ægteskabet vil, ifølge gammel overtro, lide samme skæbne.

Kirke
​Brudgommen skal ankomme til kirken sammen med sin far og forloveren, ca. 30 minutter inden vielsen. Gæsterne skal være i kirken i lige så god tid. De første rækker i kirken er til familien. Brudens familie sidder til venstre for alteret og gommens til højre. Bruden skal helst ankomme præcist på klokkeslættet til kirken. Hun føres op ad kirkegulvet på sin fars venstre side til Brudemarchen. Bryllupsgæsterne skal rejse sig og bruden føres op ad kirkegulvet. Når vielsen er færdig, går brudeparret først ud af kirken, mens alle rejser sig. Herefter følger brudens mor med gommens far, derefter gommens mor med brudens far og herefter den nærmeste familie fra de forreste rækker. Udenfor kirken ønsker alle gæsterne brudeparret og deres nærmeste familie tillykke og der kastes ris efter brudeparret.

Kaste ris
Risene man kaster på brudeparret, når de kommer ud af kirken er et symbol for frugtbarhed, i dag betragtes det dog mere som et ønske om en god fremtid. Man kan også bruge rosenblade eller konfetti.
Konfetti »

Valg af brudebuket
Brudebuketten og brystbuketten er, ifølge gammel tradition, gommens ansvar. Bruden har altså ingen indflydelse på valget af blomster.

Brudebuket kast
Når bruden kaster sin brudebuket ned til festens ugifte piger, er pigen som griber buketten den næste i rækken til at blive gift. Hun må ikke sætte buketten i vand, da det betyder at ægteskabet vil blive kort.

Strømpebånd
Strømpebåndet er et bevis på at hun nu hører til en bestemt mand. Gommen tager bånd af og kaster det ud blandt de mandlige singler. Det vil bringe held til den, der griber strømpebåndet.
Strømpebånd »

Brudepiger & brudesvende 
Når brudebørnene kaste blomster foran brudeparret, skulle det ifølge gammel overtro give et børnerigt ægteskab. Et brudebarn kan også udnævnes til ringbærer, brudebarnet skal bære ringene på en lille pude under hele vielsen, indtil ringene udveksles. Brudepigens opgave er at hjælpe bruden i kjolen, sørger for at hun ser perfekt ud inden vielsen og holde brudebuketten under vielsen. 

Reception
Brudeparret skærer bryllupskagen og deler ud til gæsterne. Der skåles og brudeparret krydser arm når de drikker champagnen.
Tilbehør til reception »

 


 

TRADITIONER, BRYLLUPSFEST

Bordplan
Det meste af bryllupsfesten foregår ved bordene, derfor er det vigtigt at have en gennemtænkt bordplan. Vælger man at følge traditionensskik, er der nogle faste regler for hvor nogle af gæsterne skal sidde. 

Bruden sidder selvfølgelig ved siden af gommen, og på gommens venstre side sidder brudens mor, som på sin venstre side har gommens far til bords. På brudens højre side sidder hendes far, som på sin højre side har gommens mor til bords. Hvis brudeparrets forældre ikke er tilstede til bryllupsfesten, går pladserne til nærmeste mandlige eller kvindelige familiemedlem.

Efter forældrene følger forloveren og derefter bedsteforældrene. Søskende og venner blandes med resten af selskabet og ægtepar må ikke have hinanden til bords. En mand har altid sin borddame på sin højre side.

Toastmaster & taler
Brudens far byder velkommen og introducerer toastmasteren. Herefter tager toastmasteren over og præsenterer sig selv og giver de praktiske oplysninger. Toastmasteren beder gæsterne om at melde sig i god tid, så talernes rækkefølge kan fordeles optimalt. Rækkefølgen er: 1. Brudens far, 2. Gommen, 3. Forloveren, 4. Gommens far. 5. Bruden, hvis hun ønsker at holde tale. Herefter bestemmes talerækken af hvor tæt man er på brudeparret.

Bryllupslege
En nyere tradition er at arrangere en leg under brylluppet. Den mest populære er "Løft din sko", hvor brudeparret skal svare på sjove og til tider pinlige spørgsmål om hinanden.
Bryllupslege »

Slå på glasset – tramp i gulvet
Når gæsterne under middagen slår på glasset, skal brudeparret op på stolene og kysse hinanden. Tramper gærsterne i gulvet, skal brudeparret kysse hinanden under bordet. Forlader brudgommen sin plads under middagen, kan alle de mandlige gæster give bruden et kys. Forlader bruden sin plads under middagen, kan alle de kvindlige gæster give gommen et kys.
Tilbehør til bryllupsfesten »

Brudevals
Brudevalsen danses efter middagen til “Brudevalsen”. Mens brudeparret danser, danner gæsterne en ring omkring parret og klapper i takt til musikken. Kredsen gøres mindre og mindre, så brudeparret til sidst bliver skubbet ind mod hinanden og først når de har kysset slipper de fri. Brudevalsen skal danses inden kl. 24.00, da datoskiftet markerer overgangen fra ugift til gift.

Gommen sokker klippes
Efter brudevalsen tager de mandlige gæster gommen og klipper det yderste af hans sokker. Denne tradition hænger sammen med det gamle udtryk “At gå på frierfødder”.

Brudesløret rives
At bære brudeslør et symbol på jomfruelighed og uskyld. Det er en af de ældste traditioner i brudens påklædning. Nogle vælger at rive sløret itu efter brudevalsen, da det symboliserer deflorering af bruden. Andre vælger at lade brudesløret gå i arv.

Løfte over dørtrinnet
Gommen skal løfte sin brud og bære hende over dørtærsklen, hvor brudeparret skal sove på bryllupsnatten. Det symboliserer skellet mellem det gamle og det nye liv.

 


 

TRADITIONER, EFTER BRYLLUPPET

Morgengave
En kærlighedsgave udveksles mellem det nygifte par den første morgen, de vågner som ægtepar. Dette skal typisk være en gave som kan bestå til deres dages end og gå i arv.

Bryllupsrejse
I gamle dage skulle brudeparret rejse afsted på bryllupsrejse om aftenen for bryllupsdagen. I dag er det mere almindeligt at vente en uge eller to til efter brylluppet.

 


 

BRYLLUPSFORBEREDELSE

Få hjælp til: Bryllupsplanlægning »