Hvilket bryllup passer til os?

Hvordan skaber I det perfekte bryllup, som passer til netop jeres personligheder?
Det første spørgsmål I skal stille jer selv er hvilken type fest I ønsker at holde og i hvilke rammer.
Nedenfor kan I få et overblik over de mest almindelige bryllupstemaer for at se, hvad der passer til jeres fest.

Formelt bryllup

Det formelle bryllup er som regel en smuk og elegant fest, hvor intet er overladt til tilfældigheder, og selv de mindste detaljer er nøje gennemtænkt og planlagt.

Lokation Elegant gildesal, slot eller yacht.

Farvetema Elegant og klassisk: Guld, sølv eller bronze og hvid.

Borddækning Hvide duge, store blomster centerpieces på bordene, fire-armede kandelabre, servicedele til hver ret, små gaver til hver gæst, professionelt designede menukort, bordkort og -numre.

Udsmykning Et gennemgående farvetema – fra brudebuket til festdekorationer, professionelt designede bordplaner, stofdekorerede stole, blomsterdekorationer rundt om i lokalet, rød løber og pyntede velkomstdrinks.

Menu 5-12 retter.

Udstyr Professionelle kokke, velklædte tjenere, bartender(e), live musik eller dj og værtinde.


Havebryllup

Holder I havefest, så gør lidt ud af at det er lidt mindre formelt ved f.eks. at have lidt forskellige stilarter og pynte med haveblomster og blade.

Lokation Have, skov eller park.

Farvetema Forår og klassisk: Gule-, lysegrønne- eller lyserødenuencer og hvid.

Borddækning Små sukkulenter i potter med bordkort i, service I har mikse og matche og blomsterdekorerede menukort, bordkort og -numre. 

Udsmykning Telt eller pavillon, lyskæder til både at hænge og ligge på bordene, lanterner, puder og hyggelige tæpper gæsterne kan tage om sig, havespil, så som petang, kongespil, kaste med ringe eller bare fodbold til ungerne, hængende bryllupsbanner og dekorerede skilte til f.eks. toilettet.

Menu 1-4 retter eller buffet.

Udstyr Musik og evt. hjælp til servering og afrydning.


Klassisk bryllup

Det klassiske bryllup er en elegant fest, der holder fast i alle de velkendte traditioner, men det er også en fest, hvor der bliver lagt vægt på personlige detaljer.

Lokation Restaurant eller lejet lokaler.

Farvetema Klassisk og personlig: Hvid, sort eller grå og en personlig favoritfarve.

Borddækning Hvide eller grå duge, yndige blomster dekorationer på bordene, simple lysestager, servicedele til hver ret, små personlige gaver til gæsterne, professionelt designede menukort, bordkort og -numre.

Udsmykning Et gennemgående farvetema, professionelt designede bordplaner, stofdekorerede stole, blomsterdekorationer rundt om i lokalet og pyntede velkomstdrinks.

Menu 4-8 retter.

Udstyr Professionelle kokke, velklædte tjenere, bartender, live musik eller dj.


Rustikt bryllup

Her lægges der op til en afslappet stemning, hvor gæsterne, måske i stedet for dyre gaver, kan medbringer lækre retter.

Lokation En lade, kro eller gård.

Farvetema Naturens bund og klassisk: Brune- og grønnenuencer eller rødenuencer og hvid eller cremefarvet.

Borddækning Paptallerkener og krus, duge af manilla eller genbrugsstof og syltetøjsglas med f.eks. grøftekantsbuketter.

Udsmykning Fadølsanlæg eller punch, vilde blomster og grene, træskilte, træstubber eller bænke, fyrfadslys, lyskæder, trælanterner, bryllupslege og det danske flag. 

Menu Buffet.

Udstyr Et live band eller musik og evt. hjælp til afrydning.


Standbryllup

Et bryllup ved vandet er ligesom at være på ferie. Naturen bringes ind i festen ved at dække op med let og lyst service og pynt fra havet på bordene.

Lokation Stand inde eller ude.

Farvetema Havet og sandet: Turkis, lysgul og cremefarvet.

Borddækning Enkelt service, små flaskeposter som gæstegaver, menukort, bordkort og -numre i sommerfarver, sandfyldte glasfade og bryllupsfigurer med brudepar på stranden.

Udsmykning Et telt eller pavillon, pynt fra havet, så som muslinger, konkylier og søstjerner, pom pom'er, lanterner, sandskulpturer, hvidt stof og rigtige sommerblomster, store sløjfer af silkebånd og lyse balloner.

Menu 1-4 retter eller buffet.

Udstyr Lejet stole, borde, telt eller pavillon. Evt. hjælp til servering og afrydning.

Nu er der forhebentlig styr på temaet.
Få styr på